Familieferie i Dubai

Vores lille familie bestående af to voksne og to drenge på 3 og 4 år har netop haft vores første dag i Dubai. Og første indtryk af Dubai er klart – alt er gennemført til mindste detalje og i en størrelsesorden ikke set magen. Du bliver mødt af en skyline som matcher den i New York, du er konstant omringet af biler og huse vi nærmest kun kan drømme om, verdens største butikscenter Dubai City Mall med 1200(!) butikker som kan få en som mig, normalt med et meget lille shoppe-gen, til lige at tage en ekstra time eller to, fordi oplevelserne og mulighederne er nærmest uendelige.

Jeg er selvfølgeligt spændt på om indtrykkene fortsætter med at komme i samme kaliber og så er jeg meget spændt på, hvordan det bliver at holde en familieferie i Metropolen Dubai.

Book en ferie til Dubai hos Bravo Tours her

Familieferie i Dubai

Kulturen i Dubai

Vi har nu været i Dubai et par dage. Og efter de første par dage fyldt af beundring og fascinationen af alt det som er skabt i Dubai begynder man naturligt nok at lede efter lidt mere dybde og kultur i samfundet. De klassiske elementer i solferier som strandene, hotellerne og maden er stadig lige imponerende og intet skuffer tilnærmelsesvist. Men det er klart med et emirat som for tyve år siden var en stor sandkasse og som nu rummer fantastiske bygningsværker, velfungerende infrastruktur og en generel extravagance som ingen andre steder i verden, så er slet ikke muligt på samme måde at skabe et kulturelt fundament som vi kender det fra mange andre storbyer. Derudover er 80 procent af indbyggerne i Dubai “importeret” fra nabolande som fx. Sri Lanka og indien, hvilket betyder, at det som normalt skaber kultur og stemning i et land, nemlig de indfødte og deres historie, i stedet er en sammenbragt gruppe af mennesker fra andre kulturer og miljøer. Men hvad gør det? Dubai har på få år i den grad markeret sig på verdenskortet, både i overført og bogstavelig forstand, og så længe de kan fastholde den position, så gør manglen på kultur ikke alverden.

Det gamle Dubai

I skærende kontrast til det nye Dubai, symboliseret ved Burj al Arab, Burj Khalifa, Palmen, Dubai Marina mm, så findes dele af det gamle Dubai stadig. Tager man til bydelen Deira finder du gamle og nedslidte bygninger, mennesker som har det tøj de går og står i, hullede veje og fortove, men samtidig en fantastisk stemning, hvor handelslivet trives i bedste velgående, hvadenten det er el-installatøren eller souvenirbutikken. Deira er proppet med mennesker, lokale såvel som turister. Gå en tur i de snørklede gader og besøg et af de lokale kebab huse eller tag en tur i de to store souk’ er, hvor der udelukkende sælges enten krydderier eller guld! Gå en tur langs havnen og oplev de gamle træbåde(du tror ikke dine egne øjne) som bruges til at fragte alt fra køleskabe til lastbildæk fra bl.a. Iran og Indien til Dubai.

Alt i alt en stor oplevelse og en enorm kontrast til det Dubai man primært oplever det nye Dubai.

Maden i Dubai

Det kan det være, men du bestemmer helt selv! I kan lave den extravagante løsning, hvilket de færreste har råd til, men mindre kan bestemt gøre det. Næsten uanset hvor du spiser, spiser du godt. Alle prisklasser findes, og er i en gennemsnitsfamilie kan i sagtens finde et sted og få et veltilberedt måltid og drikkevarer for under 300 kr. På lokale restauranter kan i spise og drikke for 100 kr.

Der findes meget få All-inclusive hoteller i Dubai, og ærlig talt er det kun godt, for der er så mange gode restauranter til enhver pengepung og altid af god kvalitet.

Transport i Dubai

Det er utrolig nemt at færdes i Dubai. En gang imellem kunne man ønske sig lidt flere fortov og muligheden for at gå fra den ene seværdighed til den anden, men sådan er Dubais infrastruktur nu en gang ikke. I stedet foregår al transport enten med taxi eller “skytrain”. At køre med taxi er meget billigt og en tur på 5 km koster ca 13-15 dirham(ca 20 DKK). Afhængig af jeres hotels placering er der ofte lidt større afstande mellem seværdighederne, men der er altid rigeligt med taxier uanset, hvor i er i byen, og omkostningen er minimal. Skytrain i Dubai er endnu ikke specielt udbygget og i kommer ofte til at benytte taxi fra stoppestedet til den endelige destination – og den samlede pris er næsten det samme.

Fantastisk oplevelse

For at være ærlig gav de første to dage af ferien ikke anledning til at ønske sig tilbage til Dubai på ferie på et senere tidspunkt. Byen virkede overfladisk, alt var overdrevet og opholdet var en underlig mellemting mellem charter og storbyferie – det fungerede ikke helt. Men fra dag tre og frem blev det bare bedre og bedre og endte med at være fantastisk. En perfekt blanding mellem oplevelser og solferie. Alt er tæt på fordi logistikken er så god, billig og velfungerende. De lokale er imødekommende uden at være påtrængende. Maden er god, kvaliteten og råvarerne er gode og priserne bestemt på et acceptabelt niveau.

Børnene elskede byen, oplevelserne og variationen som Dubai tilbyder. Den unikke kombination af fantastiske strande, pulserende byliv og i alle henseender “højt til loftet” gav os en fantastisk familieferie i Dubai.

Vi kommer helt sikkert tilbage. Ikke for at se de samme seværdigheder igen, men for at nyde mulighederne, opleve kontrasterne og i det hele taget have en solferie af højeste kvalitet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *