Jomfruøerne – en sand lise for sjælen!

Har de her paradis-øer virkelig været danske?

De Dansk Vestindiske Øer også kaldet US Virgin Islands er en del af øgruppen Jomfruøerne. Og der er i sandhed noget jomfrueligt over dette stykke paradis på jord. Vi var jo godt forberedte hjemmefra på, at vi skulle et skønt sted hen, men allerede da vi landede på St. Thomas, begyndte sommerfuglene at danse i vores maver. Sikke et smukt syn, der ventede os. Vi blev hilst velkommen af det lækreste turkise hav, bløde bølger i vandkanten, susende palmer og det skønneste bløde sand. Det tog os ikke mange sekunder at komme i badetøjet og springe i bølgen blå. Pludselig virkede det kolde forår i Danmark langt væk, og man glemmer alt om hverdagens problemer. Jomfruøerne er i sandhed en lise for sjælen.

De Dansk Vestindiske Øer ligger 7.500 km fra København. Jomfruøerne er omgivet af meget store havdybder. Mellem St. Croix og St. Thomas er havet visse steder 5 km dybt.
St. Thomas og St. John er dannet ved vulkanudbrud, mens St. Croix er hævet havbund, skubbet op af havet ved jordforskydninger. De tre øer er omgivet af store koralrev, der sørger for at bryde bølgerne fra havet, så der bliver roligere badeforhold ved stranden.

De dansk vestindiske øer

Med Atlanterhavet i nord og det Caribiske øhav i syd byder De Dansk Vestindiske Øer på godt vejr hele året rundt – med en 
vintertemperatur, der i gennemsnit ligger på 27 grader.
 De to dage, vi nu har været her, har budt på høj sol fra morgen til aften med små lammeskyer på himmelen og en skøn varm brise. Vejret kan ikke blive bedre, og vi nyder det i stor stil. Det er ren vitaminindsprøjtning til vores vintertrætte kroppe.

Vi har også nået at møde den lokale befolkning, som er meget servicemindede og hilser pænt på alle i bybilledet. Her smiler de (modsat andre lande), når vi siger, vi kommer fra Danmark. Vi mærker et sandt broderbånd, og de lokale er utroligt taknemmelige for, at så mange danskere kommer til øen og styrker vores bånd på tværs. De gør rigtig meget for, at vi føler os velkomne.

Nu lige om lidt er det tid til vores første rundtur på St Thomas. Vi er klar med solcreme, solbriller, kamera og glæder os til at skrive mere om livet på jomfru-øerne til jer. Tænk sig, at de her øer en gang har været en del af Danmark. Det er slet ikke til at forstå!

St. Thomas – den bjergrige ø

På vores rundtur på St. Thomas lærer vi hurtigt, at øen er bjergrig. Øen er på størrelse med Ærø og har sit højeste punkt på Crown Mountain i 473 m. Heldigvis er der gode veje, så det er nemt at komme rundt på øen også på egen hånd. 
Husk bare lige, at de kører i venstre side!

Fra et smukt udsigtspunkt på Crown Mountain så vi første gang berømte Magens Bay og glædede os i hvert sving til at komme ned på den skønne strand, som i flere omgange har været kåret blandt verdens bedste strande. Da vi ankommer, hopper vi i bølgen blå og nyder derefter traditionen, som byder, at man drikker en banana daiquiri. Ikke nogen dum tradition på et ret så skønt sted på vor jord.

St. Thomas har 44 strande, uden tvivl nogle af verdens flotteste, med blødt hvidt sand, varmt og azurblåt vand og palmer i alle størrelser. Læg endelig mærke til de smukke – ret store – leguaner på klipperne ved strandene. På vores rundtur stoppede vi ved så mange strande som muligt, fik badet en masse og slappet af i solen og følte nærmest, at vi var på beach-safari. Der er hurtigt kommet kulør i kinderne, og vi er glade for, at vi har husket en solcreme med høj faktor. Carsten er netop gået over til en børneudgave, som blokker solen helt ude. Der er sommer på jomfru-øerne!

Inden turen gik tilbage til vores hotel, kørte vi forbi byen Red Hook (eller Røde Huk, som det hed i 
danskertiden) og så på nogle virkelig fede ressorts og villaer. På halvøen omkring byen ligger flere af de mest eksklusive ressorts, Ritz Carlton, og
på bjergskråningerne har nogle af verdens største stjerner feriehuse med udsigt til St. John og de 
engelske Jomfruøer. Blandt andre har Nicholas Cage en stor villa her, men vi så ham desværre ikke. Ifølge de lokale kan man dog være heldig at støde på stjernerne 
i Red Hook, når de er på øen. De hænger ofte ud på Molly Malones, en festlig irsk pub. Vi spiste en dejlig frokost i skyggen af en skøn restaurant med udsigt til St. John, inden vi trætte og solmætte kørte tilbage til en afslappende aften i Charlotte Amalie.

St. Thomas – Charlotte Amalie

I dag har vi været på en utrolig hyggelig tur i St. Thomas’ hovedby, Charlotte Amalie, som også er hovedstad for de tre US Virgin Islands. St. Thomas er den mest livlige og internationale ø af de tre Dansk Vestindiske Øer, da det er her i Charlotte Amalie, mange krydstogtskibe lægger til. Der er et leben, når turisterne vælter ud af de store skibe, og det er helt skønt, når de tager af sted igen.

Vores rundtur i Charlotte Amalie startede på fortpladsen i Emancipation Garden, hvor vi så den ældste bygning på øen, Fort Christian, fra 1672 – 1680, kiggede på kanonerne og nød den smukke udsigt ud over Charlotte Amalie.

Derfra gik vi ned ad Dronningensgade og de små gyder til Kronprinsens kvarter, Wimmelskaft til Sneglegade, hvor vi så Berentzens hus. Det er virkelig en sjov fornemmelse at følge de danske gadenavne rundt i byen, se danske butiksnavne, små røde skilderhuse og andre tegn på, at denne skønne ø en gang har været dansk. Lige her blandes reggae med Dannebrog på forundelig vis.

Vi gik videre ad 
Bjerggade til Krystalpaladset. I Krystalgade så vi den næstældste synagoge, efterfulgt af den lutherske kirke og turen til Kongens Kvarter og det smukke Hotel 1829. Vi besteg trappen med de legendariske 99 trin og så Crown House fra 
1736, hvor Peter von Scholten boede i sin tid som toldinspektør.
 Endnu en smuk udsigt ventede os og endnu flere tanker om Danmark som slavenation meldte sig.

Byrundturen var en rigtig god oplevelse, som har givet os et rigtig godt billede af en yderst charmerende by. Det har været en dejlig dag, og vi nyder virkelig godt af vores kollegaers, Bravo Tours’ danske rejseledere, store viden om byen og vores fælles fortid.

I Charlotte Amalie er der rigtig gode muligheder for indkøb af tøj, ure og juveler. Lotte og Tinna er specielt forelskede i de fine diamanter og drømmer om at få en ”rock” med hjem i kufferten. Området er toldfrit, så måske det rent faktisk kan lade sig gøre! Det ville i hvert fald være et smukt minde om en fin juvel i det jomfruelige ø-hav. Vi skal nu hjem og pakke en lille tur-taske. I morgen venter en dagstur til smukke St. John, og vi glæder os helt vildt!

St. John – den mindste af de 3 vestindiske øer

Efter endnu en dejlig morgenmad på vores hotel i Charlotte Amalie, kørte vi til Red Hook, hvorfra vi sejlede med færgen ca. 20 min. til Cruz Bay på St. John. 
Dagens program bød på en Ø-tur til St. John, den mindste af de tre vestindiske øer. Den eneste fejl i vores program viste sig at være, at vi ikke havde mere tid på denne lækre ø. Så kære gæster gør jer selv den store tjeneste at booke mere end en dag på St. John. Man har slet ikke lyst til at rejse herfra igen og slet ikke efter bare en dag. Ja, får man mon nogensinde lyst til at rejse herfra? Det er vi ikke helt så sikre på…

St. John adskiller sig fra de andre øer ved at være meget grøn og frodig. 2/3 af øen er udlagt som nationalpark, hvor der ikke må bygges. I åben bus kørte vi øen rundt på fine veje. Med så mange skønheder holdt vi naturligvis mange fotostop undervejs og fik mulighed for at tage fantastiske billeder, mens Bravo Tours’ danske rejseledere krydrede turen med mange interessante oplysninger om øens flora og historie.

Vi så bl.a. Christians Kjærs smukke ø, Skt. James, og andre velhavers private øer, der ligger langs kysten.
Vi besøgte Annaberg plantagen, der ligger ned til havet og nød udsigten til Tortola og andre britiske vestindiske øer.

I regnskoven kom vi helt tæt på faunaen, men holdt dog god afstand til det giftige træ, Mandril, som er så farligt, at man ikke engang kan stå under det i regnvejr.

Derefter havde vi et badestop på Trunk Bay, som er kåret til verdens tredje smukkeste strand. Det var en fantastisk oplevelse. Vi havde snorkeludstyret med, fulgte undervandsstien rundt i det underjordiske paradis, og fik en kæmpe oplevelse. Man kniber sig i armen og håber på, at man ikke blot drømmer. Her er virkelig fantastisk. Casper spottede sågar en havskildpadde!

Trunk Bay ligger helt fantastisk med regnskoven helt ned til strandene. Stranden i sig selv er bare et smukt syn og derfor bliver flere par også viet midt på stranden. Vi så ryggen af et brudepar, som gik hånd i hånd hen ad stranden. Lotte og Tinna drømte et øjeblik om, at de smukke diamanter fra St. Thomas skulle følges op af et smukt strandbryllup på St. John. Man kan jo have lov til at drømme.

Efter blot en dag på denne skønne ø var det svært at sige farvel. Og det var med en følelse af, at vi helt sikkert ville vende tilbage og se mere en dag, at vi sejlede væk fra øen igen tilbage til St. Thomas.

St. Croix – Christianssted

Efter en kort flyvetur ankom vi til St. Croix og kørte direkte til hovedstaden, Christianssted. Øen er smukt dækket af regnskov og forholdsvis flad. Det højeste punkt hedder Mount Eagle (355 m). Med et areal på 213 kvm (som Møn) er St. Croix den største af de tre Dansk Vestindiske Øer. De smukke strande lokker allerede fra luften, og vi glædede os til at se mere af endnu en skøn jomfru-ø i det Caribiske Hav. Øen er fredelig, rolig og emmer af uspoleret skønhed.

Bravo Tours tilbyder rigtig fine udflugter på øerne med et højt indholdsniveau, som giver en god forståelse for den danske tid på øerne. Vi kan varmt anbefale udflugterne og er meget glade for det helt fantastiske indblik, vi har fået i øernes unikke bånd til Danmark. Som danskere føler vi os forbundet til øerne på en helt ny måde og har nu fået en idé om alle de forbindelser der findes til Danmark, som man endda stadig kan se her på øerne, og lige så mange steder i Danmark.

Nu vil vi gå ned på strandbaren og nyde en (eller to) skøn(ne) Piña Colada(er) og glæder os allerede til at se mere til Christiansted i morgen. Vores danske rejseledere har planlagt en rundtur i bedste Bravo Tours stil, så det kan kun blive godt. Vi har indtil nu været meget betaget af klimaet, solen, strandene og er begejstrede for nu at dykke yderligere ned i historiens vingesus. Det giver stof til eftertanke.

Christianssted og dens vartegn

Her til morgen var der tidlig afgang fra hotellet. Her er varmt, og vi vil gerne nå rundt i byen, inden den står på et køligt hvil i formiddagsskyggen. Klimaet er bedst til sightseeing om formiddagen og aftenen, og vi tilbringer helst eftermiddagene i skyggen. Jo, der er sol og sommer for alle pengene på St. Croix, og er I til solferie blandet med historisk islæt vil I elske jomfru-øerne.

I dag har vi været på jagt efter gammel dansk historie i Christiansted. Vi startede ved Vejerhuset også kaldet Old Scale House. Her blev sukkertønderne trillet ind, så det kunne afgøres, hvor meget told der skulle betales til den danske stat. Toldboden sørgede således for at indkassere afgifter til den danske stat fra 1760 til 1878. I dag er det
 hovedkvarter for National Park Service, og der er desværre ingen adgang for offentligheden. Folk fra Aabenraa vil føle sig hjemme lige her, for toldboden er en kopi i mindre størrelse af deres egen toldbod i Aabenraa.

Fort Christiansværn, byens vartegn, stod færdigt i 1749 bygget på resterne af et fransk fort fra1645. Her var oprindeligt både kirke, guvernørbolig og militærbastion. På bastionerne kan man se
kanoner. I højre hjørne ud mod vandet er mandskabets opholdsrum anbragt, så de vagtholdet hele tiden kunne holde øje med havet, selv når de havde fri.

Vi besøgte det gule fort, som vi kender så godt fra julekalenderen ”Nissernes Ø”, hvor Nissebanden var på tur til de Dansk Vestindiske Øer. 
Guvernementshuset er en storslået
bygning, hvor man fra gaden kan se ind til den pompøse trappe der fører op til repræsentationslokalerne. På trappens gærde er der marmorbuster af fromme kvinder, der efter sigende 
kigger længselsfuldt mod Danmark. Over indgangen er Frederik den 6`s monogram smedet fast, og 
helt oppe fra tagets top vejer Stars and Stripes, US Virgin Islands amerikanske flag og ved visse lejligheder Dannebrog. Det siger lidt om en tidligere kolonis følelser over for det gamle moderland, at man
 med fornøjelse og stolthed stadig vifter med tilhørsforholdet. Ved siden af trappen står et dansk 
skilderhus. 
Bygning blev i år 2000 restaureret for 14 mio. dollars et svimlende beløb, men der er nu også blevet 
rigtig pænt. 
Til sidst så vi kirkegården med det danske afsnit. 
Det var en underlig følelse at se gravstene med danske navne og gav endnu en gang stof til eftertanke. Hvem tog med herud? Hvad drømte de om? Hvilket liv fik de herude?

Efter en dejlig historisk dag med masser af input stod den på storhygge om aftenen. Vi sejlede ud fra Christiansted til den lille ø The Cay og nød en skøn aften på 
stranden med Caribisk underholdning og live musik samt god mad fra buffet. I morgen skal vi rundt på øen og se på flere smukke seværdigheder og øens naturlige skønhed.

Rundtur på St. Croix

På vores ø-rundtur på St. Croix startede vi i St. George Village Botaniske Have, som på forunderig vis forbinder indianerlivet med dansk slavehandel!  Her er nok for nydeligt til, at man tænker på området som en 
indianerlandsby, men planterne og blomsterne minder ikke så lidt om, hvad en indianer så og 
duftede til for 500 år siden. Den botaniske have er således anlagt ovenpå ruinerne af en colombiansk
landsby, og man kan se en kopi af en indianerhytte. Her har senere været en dansk plantage, og i det smukke Great
 House viser en skulptur livet på en sukkerplantage i dansker perioden. I selve haveområdet er der flere end 800 arter af tropiske
blomster og træer.

Man kommer ikke uden om en dejlig mørk rom, når man besøger jomfruøerne. Vi besøgte Cruzan Rum Distillery. Der dyrkes ikke længere sukkerrør på øen, men da de lokale ikke har lyst til at opgive romproduktionen, får de nu melassen fra Den Dominikanske Republik. Den kommer med tankvogn fra 
havnen og ned i kogekedlerne, og så dufter der straks af karamel. Vi fik en guidet tur og så, hvordan rom bliver til på moderne vis. Turens højdepunkt er 
naturligvis baren, hvor man får en smagsprøve, der vil noget og ser en stor demonstrationstavle om rom-brygning.

Herefter var det tid til en skøn fiskebuffet på en lækker restaurant ved havet, inden vi kørte videre til Whim Great House , som i sandhed viser, hvor mange penge der blev skovlet ind i denne periode blandt velstående danskere i Dansk Vestindien. Ved Whim Great House boede de virkelig rige. I dag er 
hele området et frilandsmuseum, så man kan opleve, hvordan plantagedriften foregik i den danske fortid. Man 
ser fine mahognistole med flettede sæder, som lufter så dejligt bagtil i varmen. De er en gave fra 
den nu afdøde Victor Borge, som i mange år havde bolig i Christiansted.

Resten af eftermiddagen blev tilbragt i en skøn liggestol med kolde colaer og salte peanuts – som gør så godt i varmen. I aften skal vi spise store steaks fra byens bedste steakhouse. Sikke en arbejdsferie – vi er ret begejstrede for vores job i disse dage!

De vestindiske øer har virkelig været danske

Har de her paradis-øer virkelig været danske?

Til vores sidste dag på de Danske Vestindiske Øer havde vi noget helt særligt i ærmet. Efter en sidste formiddag på stranden med sol og sommerliv, sejlede vi på cruise i solnedgangen. På turen så vi den smukke Christiansted fra søsiden og kom tæt forbi Fort Christiansværn og øen The Cay.

Stemningen var høj – muligvis tilskyndet af den skønne rumpunch, som crewet bød på i store mængder. Vi nød livet om bord på skibet og spottede flere delfiner. Desværre så vi langt efter de ”lovede” hvaler, som vi altså stadig har vi til gode.

Vi sejlede også til Buck Island, hvor vi havde en time på den fantastiske strand med små fine skildpaddereder. Vi blev instrueret i snorkeludstyr,  tog om på den anden side af øen og lagde til ved det fine rev. Her fik vi først en kort guidet tur, inden vi fik lov til at snorkle på egen hånd. Turen er også utroligt velegnet til dem, der ikke har lyst til at snorkle, da alle fik en hyggelig tur på havet og muligheden for at opleve den smukke bountystrand på Buck Island.

Da solen begyndte at gå ned, vendte vi om og så den smukke solnedgang, mens turen gik
tilbage til Christiansted. I morgen rejser vi hjem med en masse gode oplevelser i kufferten. Tænk sig, at de her paradis-øer virkelig har været danske!!

Bedste solhilsner
Carsten, Casper, Lotte og Tinna

Ps. Næste gang overvejer vi at tage et krydstogt i Caribien og på den måde komme rundt til alle De Dansk Vestindiske Øer. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *