En dag på Nilkrydstogt

Vores krydstogtsskib Magic I, som sejler på Nilen i Egypten, er et skønt og velindrettet skib, hvor alle føler sig hjemme blandt personalet og i de hyggelige omgivelser. Vi plejer at kalde skibet et flydende hotel, der mangler bestemt ikke noget, man har alt lige ved hånden på Magic I. Skibet har egen reception, flere basarbutikker, massør, swimmingpool, restaurant, flere barer – f.eks. på soldækket og på 2. dæk, hvor der stort set hver aften er underholdning med egyptiske shows eller mulighed for at danse.

Det er noget helt specielt at sidde på soldækket en af de dage, hvor skibet sejler ned af Nilen. Det landskab der passeres er meget anderledes, end det vi kender hjemme fra Danmark. Man oplever livet i de små livlige egyptiske landsbyer, der sejles forbi, helt tæt på æsler, køer og geder går og græsser langs den grønne flodbred, og fiskere i deres små primitive både, der gør dagens fangst. Det er det meget tydeligt, hvordan det grønne frodige område med græs og palmer langs Nilen, lidt længere borte bliver afløst at det magtfulde gule sand og den golde ørken, som præger størstedelen af Egypten. Det er et meget anderledes liv, man sejler forbi, og det i sig selv er en enorm stor oplevelse.

Oplevelserne fra soldækket og den skønne atmosfære på krydstogtskibet, krydres med en masse udflugter de steder Magic I ligger til land. Mad og drikkevarer er typisk all inclusive og der er på et krydstogt mange udflugter inkluderet, men samtidig er der mulighed for at lave ugen til præcis det man ønsker, ved at deltage i ekstra udflugter.

Se et stort udvalg af krydstogter hos Bravo Tours.

En dag på Nilen

Vi starter dagen med at besøge det fantastiske område Kongernes Dal, som ligger på Vestbredden i Luxor. Kongernes Dal er en af Egyptens mest populære seværdigheder, og dette er der god grund til. Området er fyld med kongegrave. Vi kommer ned i de lange gange som løber ind til gravkamret, hvor man for mange tusinde år siden begravede faraoens mumie. I disse lange gange ses på væggene de mange smukke scener, hiero-glyffer og inskriptioner, som oldtidens egyptere lavede – men ikke nok med det, så er disse gange malet med farve, farve som stadig i dag er utrolig godt bevaret, selv om den er flere tusind år gammel. Man kan i Kongernes Dal besøge barnefaraoen Tutankhamons grav, hvor hans mumie stadig ligger den dag idag. Tutankhkamons grav er den eneste af de over 60 grave, som blev fundet uåbnet med mumie og massevis af skatte, som faraoen fik med på rejsen til det næste liv.

I bjergene omkring Kongernes Dal, findes en speciel stentype – Alabast, som i oldtiden blev brugt til blandt andet at bygge statuer, lave krukker og alter til grave og templer. Vi besøger et alabast værksted, hvor man stadig fremstiller disse smukke ting på traditionel vis.

Denne dag er det muligt at deltage i en ekstra udflugt, hvor vi besøger det fantastiske Hatshepsuts dødestempel, som er helt unikt og meget anderledes, i forhold til de andre templer, som vi besøger langs Nilen. Hatshepsut var dronning, men hun ønskede at re-gere landet som en farao – en mand. Historien om hvordan hun formåede, at komme til magten i et ellers mandsdomineret land, er mindst lige så speciel, som hendes tempel.

Luxors gader i hestevogn

Efter en tur på Vestbredden af Luxor, går turen tilbage til skibet, hvor der serveres frokost, enten i skibets restaurant, eller i det fri på soldækket. Om eftermiddagen, er der mulighed for at deltage på udflugt, hvor man kan komme en tur gennem Luxors gader i hestevogn, hvilket er en helt speciel oplevelse. At komme om bag facaden, og se de små gader, og hvordan folk i Luxor bor, børn der leger og æsler der trækker vogne med frugt og grøntsager, er noget af det der venter. Vi kommer igennem det lokale marked, hvor gaderne er så smalle, at handelsmændene til tider, må rykke deres borde lidt til side, for at vores hestevogn kan passere. Her får man at se hvordan de lokale handler alt lige fra skoleuniformer, til sko, krydderier, frugt, mad, tasker og meget mere.

Efter en dag fyldt med oplevelser og indtryk, er båden samme aften klar med det store festarrangement i baren – Galabeya fest, hvor alle på skibet iklæde sig den traditionelle egyptiske klædedragt Galabeyaen, og fester på egyptiske maner. Der bliver serveret lækkert egyptisk mad til aftensmad, spillet egyptisk musik, samt lavet maser af sjov med små egyptiske selskabslege. En perfekt afslutning på en oplevelsesrig dag, hvor man let bliver revet med af den glade feststemning på Magic I.

Udover oplevelserne her, kan man på Nilkrydstogt også opleve, det helt fantastiske og enestående Abu Simble tempel, som består af to usædvanlig flotte templer, der er bygget af Ramses II. Disse templer er udhugget ind i en klippevæg og har en facade med statuer på over 20 m. Man kan tage en tur til den nubiske landsby tæt på Aswan, og besøge de livsglade nubieres hjem, skole og se deres lidt specielle kæledyr – krokodillerne! Man kan slutte sit Nilkrydstogt af med en tur i varmluftballon, hvor man svæver stille og roligt med vinden hen over Luxor by, og kan komme til at se Kongernes Dal eller det kæmpe store Karnak tempel fra oven – en oplevelse, som jeg lover man aldrig glemmer!

God fornøjelse!

Marie Blandebjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *